Bilfabrikation i Jyderup i Årene 1914-1918



F.L.A.C. 1914-15


I 1914 stiftede Københavner- og Aarhusfirmaet Mammen & Drescher Flac­fabriken på Drivsåtsvej i Jyderup, som byggede 2-pers. vogne med amerikanske motorer og friktionsgear under ledelse af ingeniør F. V. Hein.
Vognen var konstrueret af fire brødre Jacobsen, som boede i Jyderup. De fire hed Frederik, Ludvig, Alfred og Carl - F.L.A.C. Lige siden drengeårene havde brødrene arbejdet med opfindelser af meget forskellig karakter, bI. a. tøj klemmer, urklemmer, tøj ruller, legetøj og automater både til postkort og til cigaretter.
Så kom bileventyret. Den første vogn var samlet af alt muligt, kun motoren var importeret, derpå fremstilledes nogle få vogne med en fransk motor, hvorefter 25 bilmotorer blev indkøbt i U.S.A. og lige så mange vogne fremstillet. Man havde håbet, at vognen kunne blive en konkurrent til de små engelske vogne, som blev importeret i stadig større mængder. Den var fiks at se på, og salget var ikke værst , men krigen kom og stoppede alle planer.
Endnu i dec. 1915 annoncerede Mammen & Drescher med tre Flac vogne. »F.L.A.C. Bivejs- og Lægevogn, dansk Fabrikat. Pris 3.300 kr.«, stod der. På annoncefotoet ses en hvid 2-pers. foran en en lang række vogne. Det synes som vognen har remtræk til baghjulet gemt i en lukket oliebadkasse.
I januar 1916 fortalte annoncen, at der var to F.L.A.C. til salg; i februar var de solgt. F.L.A.C. var en åben bivejsvogn, og den kunne fås som 2- eller 4-pers. Den havde en 4-cyl. motor på 70 x 102 og den udviklede 10 hk, oplyste fabriken. Karburatoren var en Mayer. Vognen havde magnettænding med Splitdorf magnet. Hjulafstanden var 2,24 m og dækstørrelsen var 29 x 3%". Som nævnt havde Flac friktionskobling, som fungerede ved hjælp af en pedal og en stang, automatisk smøresystem med pumpe samt thermosifon køling. Den leveredes i hvid farve og med imiteret læderindtræk. Prisen var i april 1915 kr. 3.000,- komplet med elektrisk belysnings­anlæg, vindskærm, signalhorn, dunkraft, luftpumpe og et komplet sæt værktøj.
Den var udstillet iMammen & Dreschers udstillingslokale i St. Kongensgade 118-120. Tilsyneladende har ingen Flac været tilmeldt løb eller konkurrencer.
Af Arhus politis indregistreringsbøger fremgår det, at en Flac med fabriks­nummer 11 var indregistreret i Arhus i 1921 under X 3671. Den havde en 4-cyl. motor på 5,9 hk og en boring og slaglængde på 70 x 102. Den vejede 600 kg. Efter at have skiftet ejer fire gange blev den i 1925 slettet af politiregisteret.
Ingen Flac vogn har tilsyneladende overlevet. kun en vindskærm der opbevares Lokalhistorisk arkiv.

F L A C



JAN 1915 - 18

Der blev bygget 42 biler af mærket JAN .men det vides ikke om JAN bilen også blev bygget i Jyderup, eller det kun var enkelte dele til bilen der blev fremstillet her.
JAN Roadster.

DELTA 1918

Fritz Vincent Hein. Han blev i 1914. leder af Mammen & Dreschers automobil forretning, som dengang omfattede JAN i København og FLAC i Jyderup.
Firmaets tredie og sidste forsøg med at bygge biler var DELTA vognen. Den unge direktør Knud A. Mammen blev i efteråret 1917 sendt til New York for at indkøbe vogne af mærkerne Chandler, Paige, Haynes, Sterns Knight, Path­finder og Elcar.
Hjemme i København havde ingeniør Hein i mellemtiden fået forbindelse med et ingeniørfirma Reed & Glaser i U.S.A., og til dette firma sendte Mammen et chassis, som blev forsynet med et par bucket seats, og som han der­efter prøvekørte i New York og omegn.
Grundet Amerikas indtræden i krigen 1917 kunne de indkøbte vogne og materiel ikke sendes hjem, men blev oplagret hos et speditørfirma i New York indtil krigen var forbi. Chassiset, som Mammen prøvekørte, kan muligvis være Delta vognen, som senere blev bygget på fabriken i Jyderup. Reed & Glaser havde ikke selv bygget det, men sammenstykket det af forskellige firmaers komponenter. Det så ikke værst ud med den Rolls-Royce­agtige køler. Motoren var 4-cyl. og dækkene var 30 x 3Yz clincher tires Fisk Red Top.







Litteratur: Danske Biler og Motorcykler 1900 - 20 af Torkil Ry Andersen.