| Det var under 2. verdenskrig, og som bekendt var der rationering af mange ting. Således også rationering på sukker.
Som nogle måske kan huske så foregik denne rationering v.h.a. mærker. Hvis der er nogle der kan huske tv*serien Matador, her så man en "sortbørsgrosserer" sælge smør- og sukkermærker Men vi skal tilbage til Sukker-Sophus, det er ham historien drejer sig om. På et tidspunkt var Sophus udgået for sukker, og der var lang tid til næste uddeling af rationeringsmærker. Hvad skal man så gøre - andet end at forsøge sig på det sorte marked. Som tænkt så gjort - Sophus tager til nærmeste større by, hvor han ved der findes en forhandler af diverse rationeringsmærker. Sophus får da også rimeligt nemt kontakt til en forhandler af mærker, og han foretager sin bestilling af de mærker som han nu behøver. Sophus har måske været lidt naiv, for han giver pengene til "sortbørsgrosseren", som så skal komme tilbage med varerne, da han jo selvfølgelig ikke går rundt med sit lager. Sophus venter, og som ventetiden bliver længere og længere bliver Sophus på et tidspunkt klar over, at han jo nok er blevet snydt - "sortbørsgrosseren" vil ikke komme tilbage med de lovede mærker og han vil beholde Sophus penge. Historien melder ikke noget om hvor mange penge det var Sophus havde med til sine sortbørs indkøb - men det kan sagtens have være et større beløb. Sophus føler i hvert fald at der er sket ham en meget stor uret, og han må forsøge at gøre noget. Han overvejer hvad han skal gøre. Sophus ved godt at man skal melde ulovligheder til politiet - så hvad er vel mere naturligt, end at man også skal melde en sortbørsgrosserer til politiet når han ikke leverer varerne. Som tænkt så gjort - Sophus går til politistationen, hvor han melder sortbørsgrosseren for at have s1jålet hans penge. Det kunne have været morsomt at høre hvad politiet gjorde i den forbindelse - det var forbudt at sælge sort - men det var også forbudt at købe sort . |