En beretning om tiden med bondeoprøret mod Godsejerne i første halvdel af 1800 tallet, hvor der landet over stor utilfredshed med at bonden skulle levere hoveri og dermed gratis arbejde til godsejerene.

Her følger er en kort beskrivelse af tiden og de episoder der førte til dette bondeoprør, og kampen for ligeberettigelse og hoveriets endeligt.

En mand her fra egnen, Caspar Jørgensen Kildegården i Ulkestrup, var en meget fremsynet og modig mand, der var stærkt involveret i dette bondeoprør.

At bondestanden ved Stavnsbåndets Ophævelse i 1788 skulle have erhvervet ligeberettigelse med de andre Stænder, var en Utopi. ikke mindst fra bybefolkningens Side blev der set ned på den grove. uvidende bonde som et lavere væsen, hvem, det selvfølgelig ikke kunde være tale om at give medbestemmelsesret i Statens Anliggender, og i datidens højere kredse havde man kort efter de store landboreformers tid tabt interessen for at skaffe bonden bedre kår, men bonden havde alligevel ved frigørelsen fået et Skub, og en del af Standens bedste Mænd indså, at skulle de nå at forme deres egen Skæbne, måtte de selv tage hånd i hanke dermed. først og fremmest gjaldt det om at komme i Uafhængighedsforhold af dem, der ejede den jord de dyrkede; Godsejerne.

Endnu ved år 1840 var 80% af Holbæk Amts Gårdmænd fæstere, men alle Gårdmænd i Ugerløse Sogn var dog på dette tidspunkt blevet fritaget for hoveriet, det var således alene boelsmændene og husmændene i Sognet, der bar byrden af dette forhadte Ugedagsarbejde, der stadig avlede Splid og var med til at skabe en Oprørsånd mod Godsejerne, en Stemning der ellers var disse jævne, fornuftige Mennesker aldeles fremmed, Men forpagterne på herregårdene mente ikke at kunne undvære denne gratis Arbejdsydelse, som hoveriet var.

18. juli 1846 havde forpagter Helmers, Bonderup, indklaget 7 boeIsmænd fra Ubberup og 13 fra Ugerløse for Merløse- Tudse Herreds Ret, fordi disse Mænd uden tilladelse var gået for tidligt hjem fra hoveriet, der oprindelig blev ydet fra solopgang til solnedgang, men som dog i tidens løb var blevet noget afkortet, de 20 mand fik ved dommen hver en mulkt på et par Rigsdaler + sagens Omkostninger.

Ofte drejede Anklagen sig om latterlige småtterier, 8.august 1846 indklagede forpagter Helmers således Lars Christophersen i Ugerløse for Opsætsighed, fordi han uden tilladelse var gået hen for at drikke i en mergelgrav, da Helmers ikke, som den forrige forpagter, gav hoveriarbejderne øl, for »Opsætsigheden« måtte Lars Christophersen et par Gange til Holbæk, hvor der vankede en bøde.

6/5 1848 havde forvalter Torst, Løvenborg, indklaget 4 husmænd i Ugerløse og 3 andre i Nyrup for Herredstinget for udeblivelse fra hoveriarbejdet, thi for mangen fæster var slaveriet på hovmarken nu blevet en uudholdelig tanke.

for at give demonstrationen større vægt, optrådte man i fællesskab, og det var rigtigt, som en bonde fremhævede, efter at et cirkulære havde forbudt bøndernes sammenkomster uden Politiets tilladelse, at de for herremændene fordærveligste sammenkomster skete på hovmarken, for der blev bønderne hurtigt enige, og det kunde man undgå ved at ophæve hoveriet.

Oprørsånden blandt de hoveripligtige bredte sig fra herregård til herregård, særligt stormende var forholdene på Aggersvold, Bjergbygård og Frydendal, og Rygterne gik om Revolter både her og der, ilden næredes stadig af rejsende Agitatorer, af hvilke hmd, Peter Hansen, Lundby, og Skolelærer Rasmus Sørensen, Venslev. optrådte som talere næsten i hver eneste landsby.

man forlangte bondens ligeberettigelse med de andre Stænder og opstillede følgende krav, der nu ser så selvfølgelige ud, 1) hoveriets Afskaffelse, 2) lige skat på Godsejernes og bøndernes jord, 3) Afløsning af tiende, 4) indførelse af den almindelige værnepligt, det var disse krav, der blev fremført på det berømmelige møde hos Caspar Jørgensen, Kildegården, på Ulkestrup mark 30. juni 1845, hvor der fra egnen var hidstævnet henved 8000 mennesker, og hvor der blev holdt taler af fremtrædende mænd indenfor bevægelsen som J. C. Drewsen, Balthasar Christensen, Asmund Gleerup og som en selvfølge Peter Hansen, Lundby, og Rasmus Sørensen, Venslev.

fæstebønderne påbegyndte på dette tidspunkt et Arbejde for at få deres gårde enten til Arvefæste eller til selveje, men der var ikke mange Godsejere. der vilde indgå herpå. 20. november 1845 havde herredsfoged Lynge, Merløse- Tudse Herred., for retten indkaldt nævnte Caspar Jørgensen, Ulkestrup, Andreas Johansen og Ole Larsen. Undløse, Henrik Pedersen, Søndersted og Sognefoged Peter Olsen, Brændholt i Anledning af, at de som en deputation havde været hos Etatsråd Estrup, Kongsdal, for at føre forhandling om deres gårdes overgang til selveje, hvad Estrup ikke havde ment at kunne gå ind på, den 1. juni 1837 havde han afskaffet gårdmandshoveriet for de tre gårde, han ejede i Brændholt, og nu havde han gjort udkast til en slags Arvefæste, hvad han straks gav dem tilbud om, det oplystes i forhøret, at »deputationen havde opført sig meget pænt hos Etatsråden, og at deres henvendelse ikke havde fået skadelig indflydelse på det gode forhold mellem Godsejer og fæster, ligesom husmændene udførte deres ugedagsarbejde som forhen.« der skulle således ikke have været nogen Anledning til, at den gode herredsfoged skulle ulejlige deputationen til møde for retten, om det da ikke var for at få ram på Peter Hansen Lundby, der havde holdt møder i Undløse, Peter Olsen kunde dog til beroligelse oplyse, at i Brændholt havde den fæle mand ikke været - endnu.

i Hovedstaden svirrede rygter om vold og trusler mod herremændene og deres befuldmægtigede fra bondebefolkningens side, og regeringen, d.v,s. Kancelliet, blev betænkelig over, hvad dette kunde føre til og udstedte 8. november 1845 det berygtede bondecirkulære, hvori det blev bønderne forbudt at holde møder uden Politiets tilladelse, at ingen udensogns fra måtte tilstedes adgang til møderne, og at disse absolut ikke måtte afholdes i Købstæderne.

Herredsfoged Lynge i Merløse-Tudse Herred havde før cirkulærets udstedelse ikke ænset bondebevægelsen, men efter dets offentliggørelse håndhævede han med største nidkærhed dets bestemmelser, ja sendte personlig en streng skrivelse til alle sognefogeder i Herredet om nøje at påse, at det blev overholdt.

gang på gang indkaldte han bønderne til Afhøring og aflæggelse af vidnesbyrd angående afholdte forsamlinger.

Som vi senere skal se, lod Lynge det også gå ud over den kristelige Lægmandsbevægelse, især over Baptisterne, ja håndhævede lovens bestemmelser endog over for private sammenkomster.

13. december 1845 var gmd. Morten Møller, Sophielyst, i Ugerløse således indstævnet for Merløse-Tudse Herreders ret for at have holdt dans hos sig for ungdommen, det kunde dog let oplyses, at det blot havde været nogle familier fra Ugerløse, nemlig gmd. Christen Pedersen og hans familie samt gmd. Anders Jensens kone, der havde været på besøg, og nu havde Morten Møllers søn spillet nogle stykker for dem, og et par havde grebet fat i hinanden og danset rundt, der havde ingen opvartning været ud over en drik Øl, som der ikke var betalt noget for, og der var heller ikke givet noget for musikken, men endnu 2 gange med 8 dages mellemrum måtte »forbryderne« møde for forhørsdommeren angående denne sag.

Selvom Kancelliet havde en yderst ringe forståelse af bondebefolkningens mentalitet, kunde det dog godt se, at bondecirkulæret var en fejl og vilde ændre dets bestemmelser, men Kongen greb ind, og ved forordningen af 11. maj 1846 ophævedes det med den begrundelse, »at bønderne nu var kommet til en bedre erkendelse.«