Januar |
Kraftigt snefald i januar varsler en god høst. |
Megen regn i januar gør marken bar. |
Tør januar varsler ganske ofte en våd juli. |
Blæst i januar varsler en mild marts. |
Mild januar lover frost i marts og april. |
1. januar (Nytårsdag) Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. |
1. januar (Nytårsdag) Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. |
6. januar (Hellig Tre Kongers dag) Helligtrekongers tø er bedre end 100 læs hø. |
10. januar Det skal være solskin så længe at ti tommelfingrede kællinger kan sadle en hest. Sker det, er der chance for et godt år. |
|
22. januar Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi. |
25. januar Skønt og klart vejr på denne dag, vil give et godt år. Er vejret dårligt, bliver året ligeså. |
25. januar Hvis det er frostvejr på denne dag, vil kulden vare til 22. februar. |
|
Februar |
Regn i februar varsler frost i marts. |
Hvis der ligger sne ved fastelavnstid, skal det helst fyge kraftigt tirsdag og onsdag efter fastelavn - så er våren nær. |
2. februar (Kyndelmisse) Megen rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækstår og en god høst. |
2. februar (Kyndelmisse) Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter. |
2. februar (Kyndelmisse) Der kommer megen sne efter en solklar kyndelmisse, men er det gråvejr, sne, stærk blæst og uvejr, vil vinteren snart slutte. |
2. februar (Kyndelmisse) følge gammel folketro kigger grævlingen op af sit hul, er det klart vejr med solskin, skynder den sig tilbage og sover endnu 7 uger til kulden er forbi. Er det gråvejr og mild bliver den oppe og søger føde, for så er vinteren forbi |
2. februar (Kyndelmisse) Stærk blæst varsler snarlig vinterslut. Det skal faktisk helst blæs så voldsomt, at "atten kællinger ikke kan holde den nittende". |
2. februar (Kyndelmisse) Sner det på Kyndelmissedag, får vi tidligt forår. |
6. februar Hvis vintergæk og dorothealilje er sprunget ud den 6. februar, bliver det tidlig vår. |
22. februar (Peters stol) Denne dag kaster skt. Peter en gloende sten i alle søer og isen vil tø fra bunden. |
22. februar (Peters stol) Det er skidt sommervarsel, hvis viben er kommet på Skt. Peters dag. |
22. februar (Peters stol) Frost på denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu. |
22. februar (Peters stol) Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage. |
24. februar Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinterens styrke. |
Marts |
Mild marts varsler en slem april. |
Meget tåge og dis i marts varsler en våd og kølig sommer. |
Selv om marts er aldrig så dårlig, vil der dog komme ni gode dage i denne måned. |
Hvis januar og februar var milde, bliver marts kold. |
2. marts Den vindretning det blæser i dag, vil temmelig sikkert holde det kommende kvartal. |
9. marts (40 ridderes dag) Blæser det meget på denne dag, vil det fortsætte med at blæse indtil høsten. |
9. marts (40 ridderes dag) Som vejret er på denne dag, vil det blive i 40 dage. |
16. marts Blæst og slud på denne dag betyder vinterens afslutning. |
25. marts (Mariæ bebudelsesdag (Vor Frue dag)) Fryser det denne nat, vil det være koldt endnu 40 dage. |
April |
Hvis april starter mild, vil den ende hård/vred. |
En smuk april varsler en skidt maj. |
Svaler i april varsler en varm sommer. |
Regner det i april, gør det bondens afgrøder godt. |
3. april Det bliver et dårligt vækstår, hvis storken ikke er kommet på denne dato. |
4. april (Skt. Ambrosius dag) Kan man se rødløg på denne dag, får man tidligt forår. |
4. april (Skt. Ambrosius dag) Frost natten mellem 3. og 4. april varsler frost i endnu 40 nætter. |
23. april Det lover ikke godt for den kommende tids vejr, hvis frøerne kvækker allerede. |
Maj |
Maj måneds kulde, gør laderne fulde. (Kulde her forstået som regn) |
Maj måneds frost giver en lille høst. |
En varm maj gør ikke bonden glad. |
Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni. |
1. maj (Valborgs dag) Frost om natten (ml. 30. april og 1. maj) varsler frost i endnu 40 nætter. |
1. maj (Valborgs dag) Er det tørt på denne dag, varsler det en dårlig sommer. |
1. maj (Valborgs dag) Når det regner på denne dag, skal jorden tørste hele sommeren. |
25. maj (Skt. Urbanus dag) Hvis det blæser på denne dag, kan vi forvente kraftig blæst resten af året. |
25. maj (Skt. Urbanus dag) Regn denne dag varsler ilde for året. |
25. maj (Skt. Urbanus dag) Når det regner denne dag, får vi en god høst. |
|
Juni |
I juni varme og regn dertil, således bonden det have vil. |
8. juni Regner det på denne dag, vil det vedblive at regne i hele 40 dage. |
8. juni Som vejret er på denne dag, vil vejret være i 8 uger. |
15. juni (Valdemarsdag) Bliver det regn på denne dag, bliver det et frugtbart år. |
17. juni Regn på denne dag varsler en særdeles god høst. |
23. juni (Sankt Hans aften) Regn på Skt. Hans aften varsler en god høst. |
23. juni (Sankt Hans aften) Hvis mosen er rød af hjertegræs til Skt. Hans, bliver høsten tør. |
23. juni (Sankt Hans aften) Når kærulden står hvid allerede ved Skt. Hans, bliver høsten våd. |
24. juni (Sankt Hans dag) Sommerens vækst bliver god, når Skt. Hans dag er regnfuld. |
24. juni (Sankt Hans dag) Det varsler varm sommer og våd høst, hvis gøgen kukker efter Skt. Hans. |
27. juni (Syvsoverdag) Solskin på denne dag varsler solskin i de følgende uger. |
27. juni (Syvsoverdag) Syvsoverdags vejr varsler vejret for de kommende syv uger. |
Juli |
Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne. |
Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har. |
2. juli (Mariæ besøgelsesdag) Regner det på denne dag, vil det fortsætte i fyrre dage og nætter. |
10. juli Knud Konges tørke gør bønders tanker mørke |
13. juli Regner det på denne dag, får bonden ikke sit hø hjem. |
19. juli Regner det på denne dag, er der ingen kerner i nødderne. |
22. juli (Maria Magdalenas dag) Som hundedagene starter vil de slutte. |
22. juli (Maria Magdalenas dag) Hundedagene begynder (Fra 22. juli til 22. august) |
25. juli (Jacobs dag) Skinner solen klart denne dag, kan der ventes en streng vinter. |
25. juli (Jacobs dag) Regner det på denne dag, bliver vinteren mild. |
29. juli Fuldmåne på denne dag giver en streng vinter. |
|
August |
Regn i august giver smukt septembervejr. |
Er august varm i den første uge, får vi en kort vinter. |
1. august Regner det på denne dag, bliver høstmåneden våd. |
10. august (Skt. Laurentius dag) Er det gråvejr eller regn på denne dag, får vi en mild og våd vinter. |
10. august (Skt. Laurentius dag) Hvis det er klart vejr om formiddagen, får vi streng vinter efter |
Kyndelmisse. |
19. august Hvis lyngen blomstrer nu, vil vi komme til at gå i sne til halsen. |
22. august Hundedagene ender (Fra 22. juli til 22. august) |
|
September |
Første halvdel af denne måneds vejr varsler vejret for hele næste år. |
Lyn og torden i september varsler en kold jul med meget sne. |
Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen. |
1. september (Ægidius dag) Er vejret flot og klart på denne dag, får vi godt vejr hele måneden. |
8. september Klart vejr på denne dag varsler mildt forår. |
8. september Solskin og blå himmel varsler et mildt efterår. |
29. september Er nætterne klare før denne dag, får vi en streng vinter. |
29. september Blæst på denne dag varsler en hård vinter. |
29. september Tordner det på denne dag, får vi stærke efterårsstorme. |
|
Oktober |
Kold oktober varsler mild vinter. |
Mild oktober varsler senvinter i marts. |
Får vi tåge i oktober, får vi meget sne til vinter. |
Hvis træerne ikke smider bladene i oktober, får vi streng vinter. |
28. oktober Er vejret pænt på denne dag, er sne i julen en sikker sag. |
|
November |
1. november (Alle Helgens dag) Kulde og sne på denne dag varsler en meget hård, streng og lang vinter. |
10. november (Luthers dag (Mortens aften)) Mild Mortensaften varsler hvid jul. |
10. november (Luthers dag (Mortens aften)) Frost på natten mellem mortensaften og mortensdag varsler |
en kold vinter. |
11. november (Mortens dag) Falder løvet af træerne før Mortensdag, bliver det en kold vinter. |
11. november (Mortens dag) Er denne dag våd, varsler det en ustadig vinter. Er vejret derimod klart, vil |
vinteren blive streng. |
23. november Er vejret mildt på denne dag, varsles en streng vinter. |
25. november Frost denne nat varsler frost i atten uger. |
|
December |
Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det fortsætte med smukt vejr til jul. |
Julesommer giver påskevinter. |
En hvid jul varsler en grøn påske. |
Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år. |
6. december (Skt. Nikolajs dag) Vejret på denne dag varsler vejret for hele julemåneden. |
9. december Tørvejr på denne dag varsler en mild vinter. |
25. december (Juledag) Regn på Juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger. |
.